Fint ølandshvedebrød

ca. 18 timer

4 brød

Opskrift fra Bornholms Valsemølle.

Ingredienser

fremgangsmåde

Fordej

  • 350 g lunken vand
  • 10 g gær
  • 350 g fint ølandshvedemel fra Bornholms Valsemølle

Ligger i cirka 3 timer tildækket i en røreskål.

dej

  • ½ liter koldt vand
  • 20 g gær
  • 150 g Lehnsgaard citronolie
  • 1.250 g fint ølandshvedemel  
  • fordej
  • 20 gr. salt

Æltetid ca. 10 min. langsomt i røremaskine

Først laves fordejen.

Gæren opløses i vandet, og det fine ølandshvedemel tilsættes. Fordejen hæver herefter i ca. 3 timer.

Nu er det tid til at lave dejen.

Gæren opløses i vandet og mel tilsættes sammen med fordejen.
Olien og derefter saltet kommes i og dejen æltes hurtigt ca. 5 min.
Dejen skal herefter ligge 12-15 timer i køleskabet.

Vej dejen op i portioner af ca. 650 g, og form 4 brød.
Disse sættes til hævning på bageplade eller i hævekurve til de er hævet til dobbelt størrelse ved stuetemperatur.
Herefter bages brødene i ovnen ved 240ºC i 5 min. Derefter skrues ned til 210ºC, og de bages færdige i ca 15-20 min.